Alle Med Balloner og Terrasser
Escho.net
Spiller på PHONO torsdag 09. okt
Alle med Balloner og Terasser er en duo bestående af sangeren Anders Jørgen Mogensen – frontfigur i boheme heavy metal bandet KloAK og leder af sin egen vokaltrio – samt trommeslageren Andreas Hauer-Jensen, der foruden at være medstifter af Düreforsög har spillet med en lang række navne på det eksperimenterende danske overdrev, som f.eks. The Bleeder Group, TS Hawk & His Great Mongo Dilmuns og Goodiepal.Den blå 10”-vinyl, som Alle med Balloner og Terasser tidligere i år udsendte på Escho, kan beskrives som musik af utæmmet vildskab, eller den lystige lyd af uartikuleret sang og snublende trommer. Den indeholder adskillige parallelhistorier som ved flertydig hastighed bevæger sig over forskellige strækninger, fortalt af to forfrosne drenge der prøver at flytte et rytmeindspundet bjerg.









