I takt med udviklingen af stadig hurtigere og mere avancerede bærbare computere, er det efterhånden de fleste elektroniske musikere beskåret at have et lille virtuelt studie i deres laptop. Følgelig er den meste nyere electronica kendetegnet ved en ekstremt klar og finpudset lyd, hvor der er kælet for hver eneste detalje. Brugen af de famøse trackerprogrammer, som kendetegnede meget af halvfemsernes computermusik, er siden blevet lidt af en uddøende kunstart.

Programmerne havde på den ene side en masse restriktioner, og skabte et lydbillede der kunne være ekstremt kantet og uorganisk, men omvendt var dette en del af charmen. Det var en måde at konstruere musik på, som nærmest var unatrulig, men til gengæld også åbnede en række nye og hidtil uhørte muligheder. Heldigvis er der stadig folk, som holder liv i tracker-stilen, og blandt dem er Lamburg Tony, som samtidig tager teknikken langt ud på overdevet, og på mange måder konsekvent arbejder med de mest aparte og bizarre muligheder programmerne åbner!