Til forsiden Skriv en kommentar Send e-mail Admin log-in
Share |
Til forsiden

Huoratron


2 rule them all

Klik for stort billede
Spiller på PHONO lørdag 11. okt
For det meste forbinder man finsk elektronisk musik med en kold og trøstesløs minimalisme, som det synes at høre sig til landets klima og folkesjæl. Den elektroniske scene i Finland har dog altid favnet bredere end som så, og har bl.a. også plads til humor og vildskab. Et godt eksempel på dette er Aku Raski, der har udgivet eksperimental-electro under fødenavnet, arbejdet med udsyret analogmusik i gruppen Nu Science, og dertil har skabt sin helt egen ekstremt hårdtpumpede stil som Huoratron.

Som så mange andre har Aku Raski en dyb kærlighed til lyden af gamle commodore 64-computerspil, og med Huoratron-projektet lader han denne kærlighed få frit løb i et sandt overflødighedshorn af bippende, zappende og klirrende c64-lyde.

Det vildtvoksende 8bit-inferno samler sig til en slags fræsende anti-melodier, der er lige så uimodståelige som de er abstrakte, og hele herligheden holdes sammen af et brutalt rykkende maskingroove, hvor lige dele monumental minimaltechno og svulstig electro sørger for, at dansegulvet holdes i et nådesløst jerngreb.


PHONO festival @ 2006-2010. Alle rettigheder forbeholdt.