Siden 1965 har Asmus Tietchens fulgt sin helt egen bane i periferien af den elektroniske musik.

Fra hans tidlige eksperimenter med båndmanipulation og lydgeneratorer har han beskæftiget sig med alt fra komplekse kompositioner for Minimoog, over elektro-akustisk avantgarde, til industrielle lydcollager og endda synth-dreven electropop.

Tietchens har vævet sig ind og ud af musikhistorien og angrebet den elektroniske musiks muligheder fra snart sagt alle sider i et utrætteligt forsøg på at lade maskinerne – elektronikken selv – komme til orde.