Siden de blev dannet i 1993, har AUX 88 insisteret hårdnakket på at videreføre Detroits stolte tradition for futuristisk electro og techno med rødder i science-fiction, militant borgerrettighedsbevægelse og analoge trommemaskiner – med komplet foragt for den kommercielle pladebranche.

AUX 88 indtager en plads i den elektroniske musikhistorie på lige fod med Underground Resistance, Drexciya og Juan Atkins, og er måske de bedste eksponenter overhovedet for Detroits køligt syntetiske, rå og knastørre electro.