Ralph Cumbers, bedre kendt som Bass Clef, er et perfekt eksempel på den eksperimenterende retning, som mange britiske, bas-fetichistiske musikere har gennemgået de sidste par år. På PHONO14 spiller han to koncerter, der fremviser forskellige aspekter af hans særegne lyd – én på aftenprogrammet, under sit hyppigst anvendte alias, og én på dagsprogrammet under navnet Some Truths.

Fra en opvækst i dubsteps dybeste undergrund, begravet til halsen i ultralave frekvenser og farverig, feststemt rave, har Cumbers udviklet et mere og mere grænsesøgende og personligt bud på en basmusik, der er gennemsyret af modulære synths og acid-melodier, der vrider sig ukontrollabelt rundt i lydbilledet. 2014 har været Cumbers’ hidtil mest produktive år. Det er blandt andet blevet til en ny plade med Some Truths, foruden (indtil videre) to EPer som Bass Clef, af hvilke den ene er udgivet på det fremragende berlinske pladeselskab PAN. Det siger meget om Cumbers udvikling, at det netop er dette label, der har udgivet hans seneste ekskurtioner – PAN repræsenterer om nogen de seneste års sammensmeltning af dansegulvsorienteret festmusik og eksperimentel avant-garde.

Som en rumsonde, der bruger et himmellegemes tyngdefelt til at kurskorrigere og skabe sig ekstra momentum, har Cumbers brugt dubstep og UK garage til at slynge sig selv langt ud i basmusikkens fjerneste regioner, hvor skæve indfald, boblende melodier og tykke, dybe bas-linier udfolder sig i blinkende konstellationer. Man bør ikke snyde sig selv for hverken Some Truths rendyrkede afsøgninger af modul-synthesizernes klange, eller Bass Clefs mere festlige afsøgninger af, hvad britisk basmusik også kan (og måske bør) være.