Emptysets musik er på alle måder fysisk. I den forstand at den bevæger dig, omslutter dig, gennemtrænger dine porer og sætter kroppens membraner i svingninger – men også i den forstand at den er fysik. Videnskabelig, algoritmisk teori, oversat til lyd igennem manipulationen af elektriske signaler. Emptyset laver musik, der på den ene side lyder som rå naturkraft, og på den anden som kollapsende bølgefunktioner og accelererende partikler, som klangen af selve det omgivende rum.

James Ginzburg og Paul Purgas udgør tilsammen et af de absolut bedste navne på den del af den elektroniske scene, hvor noise, lydinstallation og techno støder sammen med uforudsigelige frakturer og brudflader til følge. Deres lyd nedstammer i høj grad fra det finske selskab Sähkö, hvorfra blandt andre Mika Vainio og Pan Sonic har udsendt deres kliniske, stålgrå toner siden de tidlige 90’ere. Emptysets musik er dog netop ikke klinisk: Den tager sit udgangspunkt i det arkitektoniske rum, og lyden af elektrisk genererede impulser der farves, vrides og forvrænges, når de kastes rundt i blandt andet katedraler og atomkraftværker, for blot at nævne et par af de steder hvor duoen har optaget deres materiale.

Deres strategi er lige så konceptuel som den er grundig. Alle elementer, om det så er en enlig, stigende basfrekvens som den, der indleder albummet ”Demiurge”, får plads og rum til først at ekspandere til intimiderende styrke, og siden henfalde knitrende ud i stilheden, endeløst ud af z-aksen. Deres musik er minimalistisk, og dyrkelsen af lydenes rene, fysiske karakter er skræmmende intens – og som det er tilfældet med al god minimalisme, er effekten overvældende. Højfrekvente gnister gløder lysende ud i toppen af spektret, imens nådesløse klangflader, med en insisterende, gletsjeragtig uafvendelighed, bevæger sig kvasende over en rytmisk bund af afgrundsdyb, taktfast techno.

Emptyset formidler en dialog imellem elektricitet, stål og beton – imellem lydbølger og fysisk, arkitektonisk masse. En monolitisk og suverænt behersket eksperimentalmusik, lyden af oscilloskoper der danser forrykt. Dette bliver uden tvivl årets mest fysisk uafrystelige koncert.