Günter Schickert var en del af den kreative eksplosion i 60’erne og 70’ernes Tyskland, der bredt går under betegnelsen krautrock. Han var oprindelig trompetist, men skiftede til guitar og begyndte at spille i free jazz-miljøet, hvor han udviklede sin særlige spillestil, der benytter sig af gentagede toner med tykke lag af effekter. En stil der senere blev døbt ”echo guitar”.

Han stod i baggrunden i de tidlige år af krautrockens udvikling, og hans musik er derfor, desværre og ufortjent, i det store og hele forblevet ukendt. Selv om den har mange fællestræk med andre krautrock-legender som Achim Reichel, der udviklede en lignende teknik, og Manuel Göttsching fra Ash Ra Tempel, fungerer den perfekt på sine egne vilkår. Hans to første og bedst kendte plader, Samtvogel og Überfällig, er gode eksempler på den type obskure klassikere, som få har hørt, men mange har hørt om. Heldigvis har internettet ladet disse plader komme til ret og ære, og sidstnævnte er for nylig blevet genudgivet på det fremragende Bureau B-selskab. Det er en fantastisk plade, kosmisk, bevidsthedsudvidende og evigt ekspanderende.

Siden da har han blandt andet spillet med Klaus Schultze, og sammen har de netop udgivet The Schulze-Schickert Session, der vellykket blander Schickerts signaturlyd med Schultzes interstellare synthezisere.

Pharoah Chromium er alias for Ghazi Barakat, en musiker der arbejder i udkanten af eksperimenterende og elektronisk musik. Han blander en art repetitiv post-krautrock med stillestående droner og ekkoer af nordafrikansk folkemusik til golde, ildevarslende lydlandskaber, der vrider og muterer uventet. Hans koncerter er teatralske og fremmedartede og indebærer Barakat, der manipulerer lyden af sin såkaldte punji-fløjte, iført en gylden maske.

Schickert og Barakat vil spille en række koncerter, både solo og fælles, som en del af det nye dagsprogram. Vi kan ikke sige præcis, hvad man kan forvente, andet end et hypnotisk, psykedelisk trip til en ukendt destination.