Hos Holly Herndon bliver den elektroniske musiks mest grundlæggende tematik – forholdet mellem mennesket og maskinen – til en konceptuel og samtidig meget konkret udfoldelse af stemmens klang, elektronisk behandlet og sat sammen i fraktale, digitalt genererede mønstre. Hun anvender sang, samplede stemmer og lyden af åndedrættet som grundstenene i en musik, der behandler stemmebåndenes udtryksfulde fysik som databidder, som de- og rekonstruerede strømme af information.

Holly Herndon, der oprindeligt er fra Tennessee, har en mastergrad i elektronisk komposition fra det berømte Mills College. Men lige så vigtigt er hun opfostret i Berlins techno- og klubmiljøer, og hendes musik udspiller sig som en konstant forhandling mellem disse to tilsyneladende uforenelige musikalske tankesæt. Eller rettere, hendes musik benægter, at der skulle findes en sådan uoverstigelig afstand – vel er den abstrakt og intellektuel, men den er også samtidig sensuel, udadvendt rytmisk og fuld af melodiske pop-elementer. En perfekt balanceret afvejning af eksperiment og tilgængelighed.

Med blot to udgivelser i bagagen, den fremragende debut-LP Movement samt sidste års om muligt endnu mere skarpskårne 12”er Chorus, virker Herndons potentiale enormt. Hun har fundet sin helt egen niche i et felt, hvor den elektroniske avantgarde-tradition overlappes af hedonistisk klubkultur, hvor kroppen og computeren forenes i en intim omfavnelse.

Herndons musik lader stemmen harmonisere frit med sig selv og med de fremmedartede klange af elektronisk genererede lydbølger, og giver maskinerne en egen stemme. Det er transhuman kormusik tappet direkte fra datastrømmen – digitale salmer dedikeret til mennesket og dets grænseløse opfindsomhed.