Vi har gravet dybere i de ydre regioner af den elektroniske musiks brogede landskab, og dér fundet besynderlige mutationer, som man ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig eksisterede.

Men vi har også kigget tilbage i technoens annaler og hjembragt legender, der helt fra starten har været med til at tegne udviklingen. Vi håber, at vi på den måde kan give publikum et blik helt ind i kernen af, hvad den elektroniske musik er, har været og forhåbentlig vil blive.

Der er gjort en stor indsats for at præsentere så bredt et udvalg som muligt af både veteraner og nykommere til den elektroniske scene. Robert Hood og Dopplereffekts Gerald Donald repræsenterer på hver sin facon den Detroit-techno, de begge bogstaveligt talt var med til at skabe for 20 år siden. De svenske acid-særlinge i Frak har været aktive lige så længe, omend tilbragt karrieren i komplet obskuritet, og Mouse On Mars gæster PHONO for anden gang, men nu med udvidet besætning i form af trommeslageren Dodo Nkishi.

Vi har forsøgt at finde de navne der udstikker en ny og anden kurs, men også de urørlige legender der giver en sådan ny kurs mening.
Musik fra hele verden
I den anden ende af spektret kommer for eksempel Patten og Sculpture, der hver ikke har mere end en enkelt plade på samvittigheden, men som laver noget af det absolut mest interessante i periferien af den elektroniske scene.

Der har russiske DZA også rumsteret i nogle år med sit personlige bud på ny, hip-hop-influeret electronica, der medbringer nogle af årets dybeste bastunge beats til slagtehallerne.

Når vi siger, at PHONO12 præsenterer ”fremtidens musik fra hele verden”, mener vi, at vi har forsøgt at finde de navne der udstikker en ny og anden kurs, men også de urørlige legender der giver en sådan ny kurs mening. Vi har forsøgt at brede spektret videst muligt ud ved at præsentere musik fra næsten lige så mange lande, som der er kunstnere.

I det hele taget er der som altid lagt op til så stor genremæssig spændvidde som muligt; vi mener for eksempel ikke, at man kan finde meget mere diametrale modsætninger end Sturqens tunge, industrielle brutaltechno og Gangpol & Mits epileptisk, rundtossede tegnefilmspop.

Alle spiller live
For første gang nogensinde spiller alle optrædende kunstnere på PHONO live. Det er ikke fordi vi ikke bryder os om Djs. Tværtimod. Vi har bare haft lysten til og muligheden for at lave et program der viser, hvor enormt stor bredden og forskelligheden af den elektroniske musik egentlig er, selv inden for en relativt snæver ramme.

Således kommer liveaspektet af årets kunstnere til udtryk på vidt forskellig vis: Finske Toblerones er et rigtigt, egentlig band, imens de garvede briter i Metamono tager tilgangen ud i det ekstreme, og udelukkende spiller på analogt, hjemmebygget eller modificeret udstyr. Begge har de dog improvisationen som grundelement til fælles, ligesom flere andre af programmets kunstnere, deriblandt de maskerede lokale helte i Oktronium.

Vi er i det hele taget overbeviste om, at dette års program er det bedste, der endnu har fyldt det gamle slagteri. Vi synes, at det er kunstnerisk kompromisløst uden på nogen måde at være mindre festligt, og at det cementerer PHONO som et unikt fænomen i Danmark. Vores højeste ønske har altid været at præsentere publikum for musik, som de ikke forinden havde forestillet sig, at de ville elske, og vi vil bevise, at det eksperimenterende, det sære, det oversete og det udfordrende på ingen måde udelukker det umiddelbare og det uimodståelige.