Gruppen, der har mere karakter af et audio-visuelt eksperimentarium end af et egentligt band, har netop udgivet ”Slime Code 1” på Pattens selskab Kaleidoscope, og bevæger sig ligeledes i et legesygt, udfordrende univers af knækkede lyde, opklippede beats og objets trouvés.

Inspireret af lige dele avantgardefilm og technokultur, spiller Sculpture en rytmisk, fremmedartet musik, der fremelskes som lange, improviserede stykker af de utallige lydbidder, båndstumper og andet uddateret elektronisk grej, der udgør den ene halvdel af gruppens setup. Den anden halvdel er de grafiske, psykedeliske animationer, som Reuben Sutherland skaber ved såkaldt zoetropisk projektion, hvor abstrakte motiver trykt på specielle vinyler filmes imens de roterer på pladespilleren og således skaber illusionen af levende billeder.

Man kan med andre ord indlagt til en usædvanlig oplevelse, når Sculpture rammer PHONO med deres bevidsthedsudvidende, analoge blanding af lyd og billeder.