Send e-mail Admin log-in


Til forsiden

Kap Bambino


Zero life, night vision

Klik for stort billede


Frankrig har efterhånden udviklet sig til at være et af de førende lande, når det kommer til alverdens afskygninger af electro, det være sig electro-house, retro-synthpop, 8bit gameboy-punk og ikke mindst udflippet electro-clash.

Til sidste års phonofestival kunne man opleve et par stjerneeksempler i form af dDamage og DAT Politics, og i år er der også blevet plads til et par stærke repræsentanter, nemlig Danger og Kap Bambino. Sidstnævnte er en duo bestående af Groupgris og Khima France, som samtidig står bag selskabet Wwilko, der har markeret sig som en af scenens mest interessante udgivelseskanaler.

Kap Bambino er blevet kaldt electro-punk-death-metal-electronica, hvilket er så god en beskrivelse af deres ustyrlige kreative kaos som nogen. Støjende bas og beats smelter sammen med fængende melodier og Khima Frances forvrængede stemme, og alt sammen afvikles i et hysterisk opskruet happy hardcore-tempo. Kap Bambino er rablende electro-trash hvor den syntetiske underholdningskvotient er skruet så højt op, at det næsten bliver uhyggeligt!

PHONO festival @ 2006-2010. Alle rettigheder forbeholdt.