The Destroyaz afslutter årets PHONO med en komplet uregerlig opvisning i opkørt kampvognstechno. Neil Landstrumm og Bill Youngman, der gemmer sig bag det sigende, om end ikke just subtile, alias, er på ingen måde nytilkomne i den hårdkogte techno. Siden Landstrumm i midten af 90’erne udgav Brown By August, der for manges står som en af de bedste eksperimenterende techno-udgivelser fra perioden, har han konsekvent udgravet sin egen niche af hidsig, hydraulisk pumpende ravemusik. Hans karriere har haft enorm indflydelse på industrialtechnoens triumferende genopstandelse, som den lyder hos fx Karenn, men han har også ydet et væsentligt bidrag i udviklingen af den klassiske, tunge berliner-lyd, qua sine udgivelser på det toneangivende Tresor-selskab. Her har Bill Youngman også udgivet, og i det hele taget har deres løbebaner altid været mere eller mindre filtret sammen. Med The Destroyaz har de lavet et samarbejde der leverer rå, ufortyndet techno med fuldt tryk på liveelementet og publikumskontakten.

Det er svært at sige, præcis hvad The Destroyaz spiller, da de for det første intet har udgivet endnu og for det andet lader stemningen styre deres sets i retninger, de heller ikke selv kan forudse. Der er tætte barrager af beats, der kommer omkring alt fra electro og hip-hop til acid og techno, der er raserende synth-tsunamier og tonsende opbygninger – tilsat beat-boxing og freestyle rap som glasur på toppen. Som årets sidste indslag har The Destroyaz løbepas til at skabe den mest tossede og gennemsvedte fest på festivalen. Det er vi slet ikke i tvivl om, at de vil gøre.