The Durian Brothers præsenterer en form for turntablism der er ganske ulig nogen anden. I modsætning til for eksempel Birdy Nam Nam eller C2C og andre navne, hvis livesets er båret af en ekvilibristisk jongleren med lydbidder fra et væld af gamle plader, bruger Durian Brothers nemlig slet ikke vinyler. I stedet anvender de selve pladespillerne som instrumenter, præpareret med elastikker, ridsede cder, papirlapper og tape, påklistret og udspændt på pladespillerne. Lydene fra pladespillere mixes, manipuleres, klippes op og lægges i lag til et hæsblæsende og rykkende polyrytmisk væv.

Tilgangen er ganske vist både avantgardistisk og eksperimenterende, men resultatet er dansabelt og fyldt af referencer til alverdens rytmisk musik, fra techno til afrikansk stammedans. I hænderne på The Durian Brothers bliver denne konceptuelle tilgang til langt mere end blot en gimmick – gruppens musik lyder på ingen måde som tørre, intellektuelle øvelser, men i stedet som et yderst intelligent bud på eksperimenterende beatdreven musik. John Cage for dj-kulturen.

Live er det endnu mere fascinerende oplevelse, med egne øjne at betragte, hvordan de hverdagslige lyde fra helt ordinære objekter forvandles til en tæt strøm af hakkende, kompleks concrète-techno.