– Hvordan vil I beskrive jeres arbejde i hurtige vendinger?

Sylvain: Vi er dét, man kan kalde en ejendommelig fransk duo, der gennem de sidste 10 år har haft et tæt parløb mellem musik og animation. For eksempel laver Guillaume en video, hvor en geometrisk animeret mand smadrer sit hoved ind i et ‘ingen adgang’-skilt. Det laver jeg så lyden til.

– Hvad kommer først, når I arbejder – animationerne eller musikken?

Guillaume: Vores tilgang til arbejdet er som regel meget umiddelbar: vi arbejder ud fra en lille idé – det kunne være en enkelt tegning eller en simpel melodi. Så taler vi det hurtigt igennem, og så går vi ellers i gang. Vi kan arbejde ud fra den her ping pong-model over få dage dage, flere måneder eller år, før vi har noget endeligt, vi kan sende afsted.

– På nettet diskuterer folk, hvilke referencer og symboler I bruger i jeres animationer. Hvor henter I jeres inspiration?

Sylvain: Over årene har vi opbygget en hel hær af karakterer, lyde, former og fortællemæssig tricks, som efterhånden har fået deres eget liv. Tanken om at skabe et band af virtuelle karakterer til vores liveshow, var en helt naturlig forlængelse af det, vi har arbejdet med tidligere. Da ideen blev født, var vi nødt til sætte al den grundige overvejelse, vi tidligere havde arbejdet ud fra i baggrunden. Karaktererne bad os simpelthen om at holde kæft, og tvang os i stedet til at blive i deres verden. Heldigvis lykkedes det os alligevel at få sneget nogle af vores egne ideer med ind i processen, når karaktererne indimellem havde fokus på andre ting.

– Hvad er budskabet i jeres animationer?

Guillaume: Jeg er ikke sikker på, om vi har et globalt budskab med vores videoer. Det vigtigste for os er, at få nogle gode ideer og så videreudvikle dem på vores egen facon.

Sylvain. Hver video har sit eget budskab og indhold. Desuden udvikler indholdet sig over tid, så vi siger ikke de samme ting, som vi gjorde for fem år siden. Der er uundgåeligt nogle tilbagevendende temaer, fordi vi tager udgangspunkt i den grundlæggende spænding, der findes imellem virkelighed og fantasi. Det er jo en del af de fleste menneskers liv i dag.

– Hvad kan publikum forvente af jeres show på PHONO?

Guillaume: Vi opfører vores nye show ’1000 people band’ for første gang i Danmark på Phono Festival. Der vil være tre skærme, der viser en masse animerede musikere og andre karakterer, der laver end eller anden form for lyd. Det kunne være en stuepige, en skovhugger eller en fugl. Men der er kun to ægte gentlemen på scenen.

Sylvain: Hvad enten du kan lide det eller ej, så er det både skævt og tilgængeligt, men samtidig helt sit eget. Det er for letfordøjeligt, hvis du forventer noget avant-garde, men det er for sært og hardcore, hvis du forventer indie-pop. Samtidig er det mere pop, end det er rave, og alligevel for harsk at drikke grøn te til.

– Hvad ville være ultimative setting for en af jeres koncerter?

Guillaume: Jeg kunne godt se os spille foran Teotihuacan i Mexico eller omgivet af aber på Bali. Men det er nu heller ikke værst at skulle spille for et sympatisk publikum i Danmark.