Zamilskas elektroniske univers er en aggressiv udfordring af stereotyper, en technoid hyldest til støj, ekstase, tonstung bas og generelt oprør – mod rigide kønsroller, mod politisk undertrykkelse, mod ulighed af enhver art.

Det er techno forstået som en kollektivt engagerende kraft – med industrialens konfronterende undergravning af magtrelationer som ramme. Insisterende, udfordrende og konstant under angreb fra gentagne stormløb af støj.