Soundtracket som genre står centralt i Zombie Zombies musik. Den evigt aktuelle John Carpenter og hans fornemmelse for spændingskurver går igen i gruppens syntetiske syremusik, og de har endda udgivet en plade med covers af Carpenters mest berømmede filmmusik. Men det cinematiske løber som en dramatisk nerve igennem samtlige af deres udgivelser, der alle kunne tjene som lydspor til ikke-eksisterende, psykedeliske b-film fra 70’erne.

Det lyder måske momentvis som den rene retrodyrkelse, men i virkeligheden forsøger Étienne Jaumet og Cosmic Néman nærmere at genvinde en smule af den blåøjede uskyldighed og oprigtige fascination af sci-fi, der er som indbygget i lyden af deres analoge instrumenter. Ud over et arsenal af synthesizere anvender de den ikoniske theremin, der måske mere end noget andet instrument kendetegner lyden af fremtiden, som den engang tog sig ud.

Det er således først og fremmest længslen efter den grænseløse, utopiske ambition i fordums elektroniske musik, der driver gruppen: Zombie Zombie tegner en direkte linje fra 70’ernes storslået konceptuelle progrock og kosmiske synth-ekskursioner til 80’ernes dystert glittede neon-klange.

Live udgør to trommeslagere den hypnotiserende rygrad under Jaumets pulserende synth- og saxofonimprovisationer. Med krautrockens evigt udstrakte rytmik evindeligt rumsterende et sted i repetitionerne, lader Zombie Zombie en form for kosmisk ur-disco stråle ud over scenekanten – en mægtig, psykedelisk strømførende energiudladning i direkte forbindelse med de glitrende og mangefarvede stjernesfærer.